Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Årets hits på de digitale radikale kanaler

Julen er tiden for greatest hits og status over året der gik. Her får du all time greatest fra Radikale Venstres digitale liv, med et overblik over, hvilke artikler og opslag, der blev mest set og syntes godt om i årets løb.
Af Stina Hald og Jens Gjesse Hansen
 
1) Mest læste på radikale.dk: FREMAD
Ud over her i Radikalt, så kan du også flere gange om ugen finde friske nyheder om stort og småt på radikale.dk. Den artikel, som er blevet besøgt flest gange i 2018, er Morten Østergaards landsmødetale, hvor han bl.a. talte om garantien om ikke at lægge mandater til en regering baseret på DF's politik og om at kæmpe for et grønnere, stærkere og friere Danmark.
 
2) Mest læste i Radikalt: Leon i atombunkeren
Decembers udgave af Radikalt er årets tiende, og i hvert nummer bestræber redaktionen sig på at levere læsestof, der fascinerer. Den historie, som allerflest læsere har klikket sig ind på, handler om den dag, Rebilds radikale borgmester og KL-bestyrelsesmedlem, Leon Sebbelin, befandt sig langt under jorden i en atombunker - uvidende om det stormvejr KL's lockout-varsel havde skabt over ham.
 
 
 
3) Mest engagerende opslag på Radikales Facebook-side
Ida Auken fik over 2500 likes for sin indsats på et samråd, hvor hun forsøgte at overtale miljøminister Jakob Ellemann-Jensen til at gøre en større indsats for at få rent drikkevand.
Hun kritiserede regeringen for ikke at ville indføre et totalforbud mod at bruge sprøjtemidler i særligt sårbare områder ved drikkevandsboringer.
Og stillede det simple spørgsmål: Hvorfor ikke indføre forbuddet, der kun vil koste seks kroner om året per familie?
Videoen er nået ud til over 300.000 Facebook-brugere.

 
 
4) Mest engagerende opslag på Morten Østergaards Facebook-side 
Vi har stadig store udfordringer med ligestilling, og det har vi sat fokus på her i efteråret med et udspil på området.
Det blev præsenteret sammen med en video, der skabte stor debat. 
For selvfølgelig er der lige løn for lige arbejde i Danmark, men alligevel halter kvinder løn på nogle områder efter mændenes.
Og det illustrerede vi med videoen, der nu er nået ud til over en million Facebook-brugere.
 
 
 
5) Tweet med flest likes fra Radikale
Venstre lancerede en “sommerkampagne,” hvor de spurgte "Hvem skal styre den danske udlændingepolitik" og satte Morten Østergaard overfor Inger Støjberg. 
Vi lavede et modsvar med samme spørgsmål, men påpegede, at Venstre åbenbart går ind for "symbolpolitik", "tvang og forbud" og "ulighed for loven," som vi gerne vil afskaffe. Det fik 284 Twitter-brugere til at like opslaget.
 
6) Tweet med flest likes fra Morten Østergaard
Der var fest hos især Dansk Folkeparti, da regeringen og DF blev enige om den økonomiske ramme for medieforliget. Parterne blev enige om, at DR skal spare 773 millioner kroner over fem år. Hvilket fik Morten Østergaard til at reagere skarpt, fordi vi i Radikale Venstre ikke mener, at tiden er til at spare på public service-medier, når danske medier bliver presset hårdt af udenlandske giganter.
950 Twitter-brugere likede Morten Østergaards tweet.
 
 
7) Billede med flest likes på Radikales Instagram: Marianne Jelved kan lave en snemand ud af regn
Sådan lød det da hele Danmarks Marianne Jelved fyldte 75 år, og Radikale Venstre hyldede hende med #jelvedfacts på Instagram. Opslaget blev det radikale Instagram-opslag, der trak flest "synes godt om" i hele 2018.
 
 
8) Billede med flest likes på Morten Østergaards Instagram: Morten i Moria
Morten Østergaard besøgte for nylig flygtningelejren Moria på Lesbos i Grækenland, og på Instagram viste han billeder fra en skak-duel med en ung flygtning. Morten fik klø, men opslaget var årets vinder på "synes godt om"-skalaen.
 
 
9) Andre Radikale Venstre-politikeres mest succesfulde opslag
Ingen slår Zenia Stampe, når det handler om at sætte fingeren på dér, hvor det gør ondt i samfundsdebatten lige nu. Hun er da også den politiker i den radikale folketingsgruppe, der har høstet flest likes på et opslag i 2018. Det skete med en opdatering, hvor hun faktatjekkede en påstand fra Nye Borgerliges Mette Thiesen. 
Over 13.000 valgte at like Zenia Stampes opslag.
 
 
 
10) Opslag om Radikale Venstre på en nyhedsside 
I april måned lancerede vi forslaget om, at minoritetsunge skal have statsborgerskab i eksamensgave, når de består folkeskolens afgangsprøve. Det opslag blev voldsomt debatteret på DR Nyheders Facebook-side, hvor det gik over 1300 reaktioner.