Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Anne Sophie Callesen: ”Nu glæder jeg mig til at kæmpe for et samfund, hvor vi tager hånd om hinanden og behandler hinanden med respekt”

Anne Sophie Callesen er opvokset i Aarhus, hvor hun også blev valgt ind. Hun er enebarn med en mor fra Danmark og en far fra Tyskland. Sommerferierne gik ofte til den nordtyske ø Sild, hvor faren er opvokset. Her samledes familien, der ellers er spredt over hele verden. Efter gymnasiet flyttede hun til Sjælland for at tage på højskole og senere studere statskundskab i København. Derefter rejste hun til London for at tage en master i mellemøststudier. I dag bor hun i Roskilde med sin mand Anders og deres søn, Frej, på fire år.
Af Maja Rimer
 
Hvordan begyndte din interesse for politik?
Da jeg voksede op, blev min far ret påvirket af den retorik, der voksede frem om det at have en anden baggrund. Og det blev jeg egentlig også, fordi jeg havde et ben i to kulturer. Jeg synes simpelthen ikke, det var retfærdigt at skulle skældes ud, bare fordi man havde en anden baggrund. Og så gjorde det et stort indtryk på mig, da jeg så Marianne Jelved stå der med sin håndtaske og sammenbidte mund, mens hun sagde: ”Det er ikke i orden”. Det fangede mig. Et par år senere, da jeg var 15 år, meldte jeg mig så ind og blev aktiv i Radikal Ungdom. Men der har ikke været en stor masterplan med at gå ind i politik for at ende på Borgen 15 år senere. Jeg har fulgt min indignation, og nu er jeg her.  
 
Hvad gjorde du, da du fik af vide, du var valgt ind? 
Jeg var på vej hjem efter at have købt en ny bluse til næste dag, i tilfælde af at jeg nu blev valgt, fordi jeg ikke havde mere rent tøj efter valgkampen. Det begyndte at lyne og tordne, så jeg søgte ly i bilen. Min søn faldt i søvn på bagsædet, og så sad jeg bare der med en vibrerende telefon og kunne se, at jeg var valgt. Sms’erne tikkede ind, og jeg tror, jeg skrev tak hundrede gange. Det var overvældende. Jeg fik også ringet til min chef og sagt, at jeg ikke kom på arbejde dagen efter. 
 
Hvad fik dig til at stille op?
Da min søn Frej var tre måneder gammel, var der valg i Danmark. Jeg sad med Frej i armene foran tv’et og fulgte med i, hvordan højrefløjen, med dens sorte værdipolitik, gik frem igen. Jeg var bekymret for mit barns fremtid: Hvad var det for et land, han skulle vokse op i? Det gjorde, at jeg fik den der følelse af, at jeg blev nødt til at gøre noget nu. 
 
Hvilken fremtid vil du gerne være med til at skabe for din søn? 
Det er en tilværelse, hvor der er flere voksne omkring ham. De fleste børn har jo brug for, at der er en voksen i nærheden. Jeg oplever, at der opstår konflikter, fordi der mangler voksne i børnehaven. Og så ønsker jeg et land, hvor det er indlysende for ham, at piger og drenge kan det samme - og at uanset hvad hans venner hedder, og hvad de spiser derhjemme, så har alle plads i fællesskabet. Jeg ønsker, at han skal vokse op i et åbent og tolerant samfund, hvor man ikke sætter mennesker i kasser. Derfor håber jeg også på at komme til at arbejde med børneomsorg, ligestilling og internationalt udsyn. 
 
Har du et politisk forbillede?
Der er mange kvinder i politik, jeg ser op til. Marianne Jelved var ligesom hende, der fik fanget mig ind. Men jeg har også stor respekt for Helle Thorning, for lidt ligesom Jelved, giver hun zero fucks for, hvad andre siger om hende. Hun er optaget af det politiske projekt. Derudover ser jeg meget op til Poul Nyrup. Han er min barndoms statsminister og symboliserer det Danmark, jeg voksede op i. Og det var jo ikke fordi, at alt var perfekt i 90’erne, men det var sgu ret godt på mange måder. Især fordi det var inden, det blev mainstream at bashe udlændinge - og at ville lukke sig om sig selv. 
 
Hvad glæder du dig til mest og mindst til ved at være i Folketinget?
Jeg glæder mig til at komme i gang og til, at jeg ved, hvad jeg skal arbejde med. Det jeg glæder mig mindre til er, at alt man gør skal måles og vejes – og det er jo helt fair, når det gælder der politiske. Men jeg bryder mig ikke om det, hvis det også rammer min mand og mit barn. Derudover er jeg også et privat menneske, som kan have brug for at trække mig lidt tilbage fra mængden, og det er jeg spændt på, om der bliver plads til. 
 
Hvad skulle der være sket, hvis du ikke var blevet valgt ind?
For to måneder siden begyndte jeg at arbejde som personlig assistent for rektor på RUC, så det skulle jeg have været tilbage til. Men nu glæder jeg mig til at kæmpe for et samfund, hvor vi tager hånd om hinanden og behandler hinanden med respekt. 
 

Omtalte personer

Anne Sophie Callesen MF