Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Dansk økonomi er langsomt ved at tø op - men hvad nu?

Corona har sat hele samfundet på prøve, og da Mette Frederiksen på et pressemøde 11. marts annoncerede den delvise nedlukning af landet, har den danske økonomi fået en mavepuster, der kommer til at gøre mere ondt end da finanskrisen toppede i 2009. Arbejdsløsheden er steget hurtigt, og faldet i BNP antages at bliver højere end under krisen.
Af Katrine Foldager Stokbro
 
Da finanskrisen toppede i 2009 blev dansk økonomi sat på prøve. Den økonomiske aktivitet blandt danskerne faldt kraftigt i forbindelse med krisen, og man så derfor et BNP-fald på 4,9 procent. Men nu regner både Nationalbanken og de økonomiske vismænd med, at man kommer til at opleve et endnu større fald. Søren Hove Ravn, der er lektor og forsker i makroøkonomi ved Københavns Universitet, fortæller, at prognosen for faldet i BNP nu er helt oppe på ca. 5 procent.
 
“De nye tal bliver først opgjort med en vis forsinkelse, så vi ved ikke meget endnu, men Nationalbanken forudser et fald på mellem 3 til 10 procent, hvor 7 procent er det mest centrale gæt,” siger han.
 
Den danske økonomiske situation kommer især til udtryk gennem arbejdsløshedstallene, som er oppe på ca. 47.000 som følge af samfundets tilstand under coronavirus. Selvom arbejdsløsheden også steg meget under finanskrisen i 2009, skete det over længere tid. Denne gang er næsten alle blevet sendt hjem på én gang, fortæller Søren Hove Ravn. Dog støtter hjælpepakkerne de arbejdsløse.
 
“Noget af det, der kommer de arbejdsløse til gode, er, at man har suspenderet dagpengeperioden. Normalt har man en dagpengeperiode på to år, men fordi det i øjeblikket er svært at finde et job, tæller den her periode ikke med i de to år. Det er en del af en af hjælpepakkerne,” siger han.
 
Virksomhederne skal på benene igen
Også Radikale Venstres finansordfører Sofie Carsten Nielsen mener, det er essentielt at hjælpe de, der er blevet en del af arbejdsløshedsstatistikken.
 
“Vi skal fortsætte med at holde hånden under menneskers job med hjælpepakkerne, indtil der åbnes op igen, og virksomhederne kan komme i gang. Og vi fortsætter med hele tiden at forsøge at reparere hullerne i hjælpepakkerne, når det er nødvendig,” siger hun. 
 
Derfor har virksomhederne også fået hjælp gennem flere hjælpepakker. Jo stærkere de står, jo hurtigere kan de genansætte, og jo hurtigere kan den danske økonomi komme på benene igen.
 
Her mener Søren Hove Ravn, at der har været to helt store tiltag som kan holde virksomhederne i gang. Det ene er, at de kan få dækket deres lønomkostninger gennem lønkompensationspakken, samt at de kan få dækket meget af deres faste udgifter, hvis virksomheden kæmper med fald i omsætningen.
 
“Har virksomheden oplevet stor nedgang i deres omsætning, kan de få dækket helt lavpraktiske ting som el-regninger, husleje, telefonregninger og andet, som virksomhederne hænger på, selvom de sender alle deres medarbejdere hjem. Og alt efter hvor stort faldet i omsætningen er, kan de i nogle tilfælde få dækket helt op til 100 procent,” forklarer han.
 
Fremtiden er usikker
Selvom coronavirus har betydet, at det økonomiske fald, vi har oplevet i Danmark, er sket meget hurtigt, ser Søren Hove Ravn ikke at opsvinget vil tage lige så lang tid, som det gjorde under finanskrisen i 2009. Han har dog sine forbehold.
 
“Den måde, alt har udviklet sig på i Danmark, er sket på meget kort tid, da coronavirus ramte os pludseligt. Tingene har nærmest udviklet sig fra dag til dag. Dog kan man forestille sig, at genopretningen bliver forholdsvis hurtig, fordi det var så pludseligt, vi blev slået ud af kurs, men det behøver ikke nødvendigvis være tilfældet,” siger han.
 
Fremtiden er altså usikker, men fortsætter den genåbning af samfundet, som stille og roligt er i gang, og smittespredningen holdes på et rimeligt niveau, tror Søren Hove Ravn, at der hurtigt vil blive ført en mere klassisk finanspolitik.
 
“Det er antageligt, at der vil blive ført en ekspansiv finanspolitik, hvor man vil forsøge at sætte gang i samfundet og økonomien igen,” siger han og forklarer, at man fra politisk hånd indtil nu har forsøgt at sætte økonomien i fryseren.
 
Feriepenge kan hjælpe dansk økonomi
“Lige nu sørger man for, at virksomhederne ikke går konkurs. Men nu vil man stille og roligt tø økonomien op igen og sørge for, at der kommer nogle ordre ind til virksomhederne, så man kan bruge forskellige redskaber og sparke økonomien op i gear,” siger han.
 
En måde at gøre det på, er gennem offentlige investeringer eller en stimulering af det private forbrug. Det kunne være i form af en skattelettelse, hvor man laver en udbetaling til folk f.eks. ved at frigive feriepenge.
 
På grund af feriepengereformen, har vi alle sparet feriepenge op, som vi står til at få udbetalt, når vi går på pension. Det drejer sig om omkring 55 milliarder kroner før skat, som løbende bliver sparet op hos virksomhederne. Hvis de penge frigives og bliver sat ind på vores egne konti, vil det kunne skubbe privatforbruget i gang. 
 
“Jeg tror, der kommer en klassisk finanspolitisk aktivitetspakke, og noget af det kunne måske være, de her feriepenge-udbetalinger. Hvis man har mistet sit arbejde og stadig har regninger, der skal betales, falder pengene nok på et tørt sted. Ellers kan pengene måske bruges til at gå til frisøren eller snart gå ud og spise, så man stille og roligt får gang i aktiviteten igen,” forklarer Søren Hove Ravn.
 
Han fortæller, at man under finanskrisen foretog et lignende tiltag, da man i 2009 gav danskerne adgang til deres såkaldte Særlige Pensionsopsparing. Erfaringerne herfra er positive, for undersøgelser har vist, at en stor andel af de udbetalte penge netop blev anvendt til forbrug.
 
Men hvis feriepengene skal udbetales, er det arbejdsgiverne og derved virksomhederne, der skal betale, forklarer han. Og da det er et tidspunkt, hvor virksomhederne mangler penge i kassen, ville staten skulle hjælpe og låne virksomhederne pengene.
 
“Det er en måde, hvor det er billigt for statskassen at stimulere økonomien. Det kan godt være, de skal låne pengene ud til virksomheder, men en stor del af dem, får de jo tilbage, da virksomhederne betaler lånene tilbage over en årrække. Det vil sige, at man får relativt meget for relativt få penge,” siger han.
 
En grønnere genstart
En anden måde at stimulere økonomien på er gennem investeringer i grønne løsninger. Det fortæller Sofie Carsten Nielsen.
 
“Det er en dyb krise. Vi skal have en massiv grøn genstart for at få økonomien hurtigt i gang igen,” siger hun.
 
Når den danske økonomien er kommet ud af fryseren, er det vigtigt, at grønne investeringer skal være med til at genopbygge landet. Derfor har Radikale Venstre foreslået en grøn genstart, som blandt andet indebærer en stor udbygning af antallet af ladestationer til elbiler, en fremrykning af flere jernbaneprojekter, samt større præmier for at skrotte olie- og gasfyr.
 
Det vil samtidigt hjælpe beskæftigelsen. F.eks. er byggeriet i øjeblikket påvirket af mange aflyste ordrer, og det er derfor oplagt, at håndværkere bliver sat i gang med eksempelvis at skifte blandt andet oliefyr og ladestandere.
 
“Vi skal hen mod en fremtid, hvor vi bruger krisen til at blive meget grønnere. Derudover skal vi investere også i uddannelse, forskning, sundhed og teknologi, så vi kommer endnu bedre ud på den anden side,” Sofie Carsten Nielsen.