Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Det gik slet ikke som forventet!

"Mine fordomme om jeres parti blev jo hurtigt gjort til skamme. Jeg, en konservativ, nu skabskonservativ, der er vokset op med visen om Poul Schlüters gennemførte kartoffelkur og Connie Hedegaards skarpe måde at føre politik på."

I april fik Radikale Venstre en henvendelse fra en journaliststuderende, som arbejder på et personligt projekt, der handler om at udfordre sine fordomme. "Før journalistikken brugte jeg en del tid på politik, hvor jeg havde et stramt forhold til blandt andet jeres parti," skrev hun og forklarede, at hun gerne ville sættes i kontakt med en radikal for at se, hvad vi er for nogle. Som sagt, så gjort. Vi satte Natasja stævne med Martin Lidegaard på Christiansborg. Her er hendes tanker om mødet. 

Af: Natasja Thrane Vium Rasmussen

Nedenstående tanker er skrevet på en café i London. Jeg tog til London for at snakke om ”frygt” med englænderne.  Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle nå så langt i min proces som journaliststuderende, men når man oplever de små sejre, får man blod på tanden til at prøve mere.

I har givet mig blod på tanden, Radikale Venstre. Jeg som troede, at jeg skulle diskutere fordomme med jer. Mødet med Martin Lidegaard fik gjort mange ting til skamme.

Jeg har skrevet til alle partier i forbindelse med det her projekt, og I har været de ultimative hurtigste, og mest åbne overfor mit projekt. Allerede før jeg skulle mødes med en radikal MF’er, var jeg positiv. Mine fordomme om jeres parti blev jo hurtigt gjort til skamme. Jeg, en konservativ, nu skabskonservativ, der er vokset op med visen om Poul Schlüters gennemførte kartoffelkur og Connie Hedegaards skarpe måde at føre politik på. Så det er altså ikke bare jer, jeg altid har haft fordomme om. Jeg vil også snakke med Det Konservative Folkeparti omkring forholdet mellem journalister og politikere, men den proces er bare ikke gået vanvittigt hurtig.

”Men hvorfor det projekt,” tænker du måske. Svaret er enkelt og alligevel en smule voldsomt: Jeg er i gang med et mindre oprør mod menneskeheden. Det handler om, at dig/mig/os har det med at trække os, hvis der er noget, vi ikke vil forholde os. Kommunikationen bliver nogle gange bagatelliseret, men den kan altså være med til at både slutte og starte en krig – i hvert fald i overført betydning. Med alle de her projekter forsøger jeg at blive klogere på den ene eller anden måde, men det handler også om, at jeg gerne vil starte en debat. Hvis ikke nogen læser min hjemmeside, så gør de forskellige medier, når jeg skal søge praktik næste år, og jeg tør godt sige højt, at vi er nødt til at genoverveje dansk journalistik på nogle områder, men da de lever af læsere/seere/lyttere, skal man måske også genoverveje det danske civilsamfunds måde at agere i medierne. Det kan lyde som noget af en mundfuld, men hvorfor ikke forsøge.

Egentlig skulle snakken mellem Martin Lidegaard og jeg handle om fordomme over for partiet, men som du allerede har læst, blev de jo hurtigt gjort til skamme, så min næste plan var, at det skulle handle om forholdet mellem journalister og dem, som journalister har meget at gøre med til hverdag. Et vanvittigt vigtigt område, synes jeg.

Det var en varm formiddag, da jeg for første gang skulle prøve at hænge ud med en radikal på Christiansborg. Bevares, det lyder måske helt vildt uformelt, men det VAR jo uformelt på den der fede måde, når man som journaliststuderende, der er i gang med anden semester, lige skal interviewe en tidligere minister. De fleste kender nok det der, når der er en behagelig aura. Det var der den formiddag, og snakken kunne ligeså vel have foregået hjemme i baghaven med en Odense Classic på bordet.

Og egentlig troede jeg også i starten, da jeg skrev det her ned, at det skulle handle om, hvad vi snakkede om. Men jeg sidder stadig her på den engelske café og hører hele interviewet. Vi var nemlig helt enige om, at der kommer flere og flere nyheder, hvorfor de forsvinder lige så hurtigt som de kommer. Vi var helt enige om, at man burde bruge mere tid på færre ting. Og det er et godt udgangspunkt for at blive enige – en (forhåbentlig) kommende journalist (med tilhørende konservative gener) sammen med en radikal MF’er, som tog mig og mine spørgsmål alvorlige, hvorfor jeg flere gange tog mig i at snakke med en reflekterende politiker, fremfor at stille en politiker konkrete spørgsmål.

Kære Radikale Venstre

Tak for hjælpen fra start til slut. Tak fordi jeg fik afkræftet fordomme om jer. Tak for hjælpen, Martin. Tak fordi du tog mig alvorligt fra start til slut. Tak fordi du gjorde mig klogere.
I bund og grund er vi jo alle mennesker, og nogle gange kan vi have mere til fælles, end vi ellers troede. Det handler om at åbne øjne og ører for alle.
Jeg har ikke citeret Martin en eneste gang, men der er der så mange andre journalister, der har gjort igennem tiden. Det gik slet ikke som forventet Det gik langt bedre.

- Natasja Thrane Vium Rasmussen