Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Det giver mening at være grøn!

Med en ny klimaaftale om grøn skat og tonsvis af CO2-reduktioner starter vi endelig på rejsen fra sort stilstand til grøn forandring. Fra håb til handling som så mange af jer har kaldt på, og som vi sammen har kæmpet hårdt for. Her får du de syv største radikale klimasejre i aftalen.
Af Katrine Foldager Stokbro
 
Radikale Venstre har med den første klimaaftale, vi har indgået efter valget, sikret, at det bliver grønnere at være dansker. Og Radikale Venstre har opnået en historisk og bred aftale om grøn skat.
 
“Med en ny klimaaftale om grøn skat og tonsvis af CO2-reduktioner går vi endelig fra sort stilstand til grøn forandring.”
 
Sådan siger Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard, der har kæmpet på danskernes vegne for at nå en historisk grøn aftale. 
 


 
 
Radikale Venstre havde mange grønne ambitioner for aftalen, og heldigvis kom en hel del af dem med. Her er de syv vigtigste aftryk, vi har sat på aftalen:  
 
1 - En grøn skattereform

Den nye grønne aftale forpligter regeringen til at udarbejde et oplæg til en grøn skattereform med en CO2-beskatning som afgørende instrument for at opnå 70 procents målet. Det skal ske, uden at danskere og virksomheder samlet set betaler mere i skat. Regeringen forpligter sig på at indkalde til forhandlinger i efteråret 2020. 
 
Ud over beslutningen om en grøn skattereform skærer vi med aftalen 3,4 mio. tons CO2 ud af de 20 mio. tons CO2, der skal skæres for at nå 70 procents målet. Det er derfor et pænt skridt fremad – og dobbelt så meget som regeringen lagde op til, at aftalen om energi og industri skulle indeholde.
 
2 - Etablering af verdens første energiøer

Det er også et markant radikalt aftryk, at der nu er aftalt to energiøer med 5 GW tilkoblet, samtidig med at vi får en stor havvindmøllepark i Kattegat.  Energiøerne skal sikre, at Danmark i de kommende år kan elektrificere flere dele af samfundet. Strømmen fra energiøerne kan desuden eksporteres til vores nabolande og dermed bidrage til den grønne omstilling i Europa. 
 
På sigt skal energiøerne kunne tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne denne grønne strøm til eksempelvis brint. Og Morten Østergaard er begejstret:
 
“Nu får vi energiøer i stedet for udvisningsøer. Og vi investerer i den teknologi, der sikrer, at vi kan drive Danmark på grønt brændsel i stedet for olie, kul og gas,” siger han. 
 
Ud over energiøerne er der aftalt en stor havvindmøllepark i Kattegat, som kan levere masser af grøn strøm inden 2030.
 
3 - En elektrificeringsstrategi skal gøre samfundet grønnere

Masser af grøn energi er godt, men ikke helt nok. Vi skal blive bedre til at bruge den grønne strøm. 
 
Derfor har Radikale Venstre kæmpet for en elektrificeringsstrategi – og det lykkes. Så nu bliver der lagt en plan for, hvordan grøn strøm kan komme ind langt flere steder i vores samfund og skubbe den sorte energi ud. Samtidig hjælper en elektrificeringsstrategi til at vi ved hvor meget grøn strøm, vi skal bruge og dermed hvor meget vind og sol, vi skal bruge og bygge.
 
4 - Vindmølleloftet er revet ned 

Vi har kæmpet for at rive loftet over vindmøller ned – et loft, som Dansk Folkeparti især har stået på. Aftalen indebærer, at tidspunktet for, hvornår land-vindmølleloftet fra Energiaftale 2018 skal være opnået, udsættes fra 2030 til 2040. Det skyldes, at vindmøllernes levetid har vist sig at være længere end først antaget.
 
5 - Milliardinvesteringer i fremtidens grønne teknologier

Vi afsætter en pulje på flere milliarder til teknologien CO2-fangst. Her fanger man CO2 – f.eks. fra en skorsten fra en tung virksomhed – og derefter gemmes CO2’en i undergrunden. Det bliver nødvendigt, hvis vi skal i mål med klimaneutralitet.
 
“Vores skat bliver grønnere. Det er historisk, at vi har et bredt flertal om grøn skat med CO2-afgift som hovedmotor for at nå 70 procentsmålet. Sådan så det langt fra ud, da Radikale første gang præsenterede ideen. Organisationer, eksperter, erhvervsliv og fagbevægelse sluttede sig til. Nu har Christiansborg endelig gjort det samme,” siger Morten Østergaard.
 
Også teknologien PtX (Power-to-X), som anvender overskydende elektrisk energi, kan bidrage med CO2-reduktioner i de mest udfordrede sektorer, såsom land-, skibs- og lufttransport og forskellige industriprocesser. Med aftalen bliver der skabt et partnerskab med eksterne aktører om en tilskudsordning gennem statsligt udbud til PtX-anlæg. Det kan bl.a. bidrage til at reducere produktionsomkostninger for grøn brint. 
 
6 - Grønnere varme – udfasning af olie- og naturgasfyr

Det er desuden centralt i aftalen at sikre industrien energieffektiviserer, at vi gør vores varme grønnere ved at fjerne afgiften på overskudsvarme, sætte el-varmeafgiften ned til minimumssats og ligeledes give tilskud til at udfase olie- og naturgasfyr, så de kan erstattes af el-drevne varmepumper. 
 
7 - Lovkrav om bæredygtig biomasse

Vi vil også sikre, at den biomasse, der bliver brændt af i Danmark, er grøn. Det er derfor også blevet en del af aftalen, at stille lovkrav om bæredygtighed af træbiomasse til energi samt krav til dokumentation og verifikation.
 
Med aftalen får vi også sat penge af til grønne busser og biler i de offentlige flåder, ladestandere til el-biler og på landbrugssiden er der nu aftalt mere biogas og bedriftsregnskaber. Det er forudsætningen for, at man kender grundlaget for at beskatte landbrugets CO2-udledning. 
 
“Med aftalen bliver vores varme grønnere, vores industri bliver grønnere, vores strøm bliver grønnere. Og vi kan sætte mere strøm til vores biler,” siger Morten Østergaard.
 
Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne havde set, at der skulle sættes mere fart på omstillingen af landbruget og transporten – derfor er vi glade for at have fået aftalt en CO2-beskatning som hovedmotor, fordi den griber ind i omstillingen – og sikrer grøn fremdrift bredt.