Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Folkeskoleelever erobrer Folketinget og deler det, de har på hjerte

Visioner, håb og 36. forslag. Det havde folkeskoleelever fra 8. og 9. klasser fra hele landet taget med sig, da de fyldte Folketingssalen på Christiansborg. Ministre var mødt op for at svare på eleverne mange spørgsmål, hvor undervisning, integration og miljø stod højt på dagsordenen.
Af Katrine Foldager Stokbro
 
”Hvordan vil ministeren sikre, at flere kommer i arbejde særlig blandt flygtninge og indvandrere?”
 
Sådan spurgte skoleelev Jacob Jensen beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, da han mandag d. 27. januar indtog talerstolen i Folketingssalen på Christiansborg. Salen er typisk forbeholdt politikere, men netop denne tirsdag var de grønne sæder indtaget af 179 elever fra 8. og 9. klasse ikke kun fra Danmark, men også Grønland og Færøerne var repræsenteret.
 
På Ungdomsparlamentsdagen fik eleverne fra 12 forskellige udvalg lov til at sidde på Christiansborg og stille spørgsmål til syv garvede folketingspolitikere heriblandt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og statsminister Mette Frederiksen.
 
Fra talerstolen fortsatte Jacob Jensen sit spørgsmål til beskæftigelsesministeren:
 
”Mener ministeren, at størrelsen af ydelserne påvirker lysten til at tage et arbejde, og mener ministeren, at jobcentrene giver tilstrækkelig støtte og opfølgning til at aktivere flygtninge og indvandrere til at komme ind på arbejdsmarkedet?”
 
Ministeren startede med at takke for spørgsmålene.
 
”De rammer jo lige hovedet på sømmet,” sagde han, da han havde rejst sig fra sin stol.
 
Pligt til at arbejde 37 timer for den ydelse, man får. Det er et af de redskaber, som regeringen ønsker at introducere.
 
”Det er noget, vi også har set danske kommuner herhjemme gøre, men hvor man simpelthen siger, at vi stiller krav om, at man skal være ude i aktivering i 37 timer, og på den måde hjælper det de folk, der er på kanten af arbejdsmarkedet, ud i beskæftigelse” svarede Perter Hummelgaard.
 
Integration, undervisning og miljø
Eleverne havde i januar allerede stemt 36 forslag igennem. Dem arbejdede de med på Ungdomsparlamentsdagen, som er en begivenhed, der finder sted hvert andet år.
 
Forslag om miljø, integration og undervisning fyldte meget i de 36. forslag. De lød blandt andre: Flygtninge skal have krav på uddannelse, afskaf indfødsretsprøven, kvalificerede vikarer i skolen, forbyde plastikposer og naturbetjente (naturpoliti).
 
Skole og klima var altså også højt på dagsordenen blandt eleverne. F.eks. spurgte Clara Jepsen miljøminister Lea Wermelin, hvordan problemet med plastikforurening skulle løses. Her mente ministeren, at engangsprodukter som vatpinde, engangsbestik og sugerør, der er lavet af plastik, burde forbydes. Hun mente samtidigt, at kampe mod forurening også skal være på EU's dagsorden.
 
”Noget af det kan vi gøre herhjemme, men noget af det skal vi gøre også i EU, hvor vi skal blive meget bedre til at genbruge og genanvende plastik.”