Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Hvem siger, at investeringer i børn betaler sig?

”Vi skal investere tidligt i børn”. Bruger du også den sætning i tide og utide? Og kunne du tænke dig at argumentere med facts? Så læs med her.
Af Emil Sloth Andersen
 
Når økonomer binder slipset, trækker i lakskoene og tager på arbejde, taler de ofte om eksport, arbejdsudbud og statsgæld. Men professor i økonomi ved Chicago Universitet, James Heckman, studerer bløde velfærdsområder. Han er nobelprisvinder, og hans forskning er så overbevisende, at præsident Barack Obama plejede at tage råd fra ham. Heckman er især kendt for sit budskab om, at tidlige investeringer i børn betaler sig. 
 
I sin mest berømte artikel analyserer Heckman effekterne af et eksperiment I 1970’erne, hvor en række fattige børn blev tilfældigt placeret i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Børnene i forsøgsgruppen fik omfattende hjælp i form af bedre mad, adgang til sundhed, daglig pleje og læringstilbud. Børnene i kontrolgruppen fik væsentligt dårligere hjælp. To årtier efter eksperimentet sammenligner Heckman de to grupper og slår fast, at afkastet af investeringerne i de fattige børn i forsøgsgruppen er på 13 procent om året.
 
Heckman-grafen viser, at staten får det største økonomiske afkast tilbage, når vi investerer tidligt i børn. Det økonomiske afkast kommer i form af færre udgifter til eksempelvis overførselsindkomster, psykiatri og fængsel senere hen. De højeste afkast kommer, når vi klæder kommende mødre og fædre på til forældrerollen. De næsthøjeste afkast kommer, når vi investerer i 0-3 års-alderen. Endelig får staten mindst ud af projekter som eksempelvis jobtræning.
 
Som James Heckman sagde til Politiken under et interview i september 2016:
 
”Vi kan se, at et samfund får et afkast på syv til ti procent ved at investere i socialt svage børn. Og det er meget. Syv procent ville være en meget høj rente på en bankopsparing og ti procent er mere, end du kan opnå ved hvilken som helst investering på aktiemarkedet. I nogle studier er afkastet helt oppe på 13 procent (om året), når vi tog det hele med”.
 
 
Rådmand for børn og unge: Problemerne kan vokse sig store
I Odense Kommune sidder rådmand for børn og unge, Susanne Crawley. Hun er en af dem, der ustandseligt råber ”investér i børnene”.
 
"Når jeg så taler med pædagogerne, så viser det sig, at de alle sammen kender ham."
 
Susanne Crawley lægger på samme måde som Heckman, vægt på, at det er meget billigere at forebygge end at mindske skaden, når den er sket. Som rådmand for børn og unge ved Susanne Crawley, hvordan sociale problemer kan vokse sig store blandt børn og unge, hvis hjælpen kommer sent.
 
"Når vi glemmer at investere tidligt i børn, så får vi flere problemer med mistrivsel i skolen, psykisk skrøbelige børn, frafald, vold og kriminalitet. Og så bliver de kommunale udgifter større i sidste ende."
 
Hvad så nu?
Spørgsmålet er, hvordan Heckmans viden kan omsættes til praksis? Forhindringen er ikke nødvendigvis politisk modstand, fortæller Susanne Crawley. Forhindringen er, at budgettet skal stemme hvert år.
 
"Den helt store udfordring er, at enhver ansvarlig politiker skal finde finansiering. Kommunerne er forpligtet til at overholde budgetterne. Så det går jo ikke rigtig, at vi pludselig sparer drastisk på udgifter i folkeskolen i 2019, fordi vi vil bruge pengene på de mindste og de gravide i 2019. Vi ser først gevinsterne af tidlige investeringer efter nogle år, og pengene skal passe nu. Sådan er det desværre."
 
Susanne Crawley erkender derfor, at Odense Kommune ikke får øget normeringerne nok på den helt korte bane.
 
"Jeg tror, at det er afgørende, at vi skaber en bred alliance og bygger en stemning om, at vi hvert år skal løfter budgetterne til de yngste. Når vi kan finde ekstra plads i budgettet, bør vi bruge pengene på indsatser for gravide og de yngste. Det kan på en overskuelig tid bringe os nærmere intentionen i Heckman-kurven."
 
Du siger, at det bliver svært at finde mange penge til investeringer i børn med det samme. Men har vi råd til at lade være?
"Det er bedre at begynde at gå vejen end helt at lade være. Det ville være skønt hvis Christiansborg vil hjælpe med at prioritere denne dagsorden."
 
Adspurgt om det ikke er en falliterklæring, hvis det skal tage adskillige år, før Odense Kommune kan investere mere i børnene, svarer Susanne Crawley:
 
"Det er en større falliterklæring slet ikke at forsøge"
 
Alle børn skal have en chance
Den 23. februar præsenterede Radikale Venstre sit udspil ”Alle børn skal have en chance”. Fire tiltag er væsentlige:
 
1) Kommunerne skal forpligtes på at sikre, at sammensætningen af børn i dagtilbuddene matcher sammensætningen i kommunen
2) Der skal ansættes 4.500 pædagoger mere på landsplan
3) En pulje på 1 milliard kroner skal over fire år give et uddannelsesløft i daginstitutionerne
4) Et korps af hjemmepædagoger skal besøge udvalgte familier for at informere om dagtilbud
 
Tiltagene er finansieret i Radikale Venstres 2025-plan.
 
 
”Jeg havde fornøjelsen af at møde Heckman sidste år. Jeg var en af dem, der ikke havde hørt om Heckman-kurven, så det var en stor øjenåbner for mig at høre ham tale. Heckman har rusket op i vores forståelse af at være et meget lille land. Han viser, hvordan vi har økonomisk lighed på grund af omfordeling, men meget lidt social lighed, fordi vi er elendige til at undgå, at sociale problemer går i arv. Det er tydeligt, at vi skal have et langt større fokus på at give lige muligheder til alle børn helt fra vuggestuealderen”. - Ida Auken
 
For mere viden om James Heckmans forskning: www.heckmanequeation.com