Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Landsmøde 2019, resolutioner og nyt fra dialogfora

Alt står i de to valgs tegn, men det er tid til officiel indkaldelse til landsmøde 2019, og absolut sidste chance for at melde sig som kandidat til Dialogforum for Sundhed, Dialogforum for erhvervs- og vækstpolitik og resolutionsudvalget.
Indkaldelse til landsmøde 2019
Der afholdes landsmøde den 14. til 15. september på Nyborg Strand. Tilmeldingen åbner i starten af juni på radikale.dk.
 
Valg til Dialogforum for Sundhed og Dialogforum for erhvervs- og vækstpolitik (obs frist 1. maj kl. 12.00).
Radikale Venstre har syv dialogfora, som drøfter og udvikler politik inden for hvert deres særlige politikområde. Alle medlemmer kan være med til de arrangementer, som tilrettelægges af dialogforaerne. Aktiviteterne i de forskellige dialogfora planlægges af en styregruppe på fem personer, som vælges af den radikale hovedbestyrelse. Alle medlemmer kan vælges til styregrupperne. På hovedbestyrelsesmødet den 11. maj skal der vælges personer til styregruppen for Dialogforum for uddannelse og forskning. Hvis du godt kunne tænke dig at være med til at arrangere debatter og events om sundhed eller om erhvervspolitik, bør du overveje at stille op til en af pladserne i styregruppen.
 
 
Du kan læse mere om de to dialogfora her: 
 
- hvor du også kan finde link til de åbne facebookgrupper og grupperne for medlemmer på medlemsnetværket.
 
Vær opmærksom på, at hovedbestyrelsesmødet den 11. maj kan belive fremrykket i tilfælde af, at der udskrives Folketingsvalg. Derfor er der sidste frist for at stille op til styregrupperne den 1. maj.
 
Tid til resolutioner (Obs frist 1. maj kl. 12.00)
Straks vi er på den anden side af valgene, er det tid til at forberede resolutioner til årets landsmøde. I den forbindelse skal der nedsættes et resolutionsudvalg. Resolutionsudvalget består af tre medlemmer udpeget af Folketingsgruppen, tre medlemmer valgt af hovedbestyrelsen og landsformanden. Forretningsudvalget indstiller tre medlemmer til resolutionsudvalget, men alle medlemmer kan stille op til posterne.