Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Morten Østergaards tale til Folketingets afslutningsdebat

Hvad er meningen? Netop det spørgsmål brænder i mange af os efter det forgangne år. For der er virkelig sket meget de seneste 12 måneder. I verden. Men særligt i vores hoveder.

Af Morten Østergaard

Vi har oplevet, hvordan dårlig hygiejne i Kina kort tid efter kan føre til hjemmekarantæne i Danmark. Vi har oplevet, hvordan det er at bo i et trygt velfærdssamfund, men pludselig at frygte for liv og helbred. Og vi, der aldrig har prøvet at miste friheden, har for en stund oplevet, hvad det vil sige at være ufrie. Ikke at kunne gøre, som vi har mest lyst til. Covid-19 har vendt op og ned på livet.

Og vi tumler med at finde meningen.

Meningsfulde liv

Men når virkeligheden kalder og en krise kradser, står det ofte klarere, hvad der giver vores liv mening. Og holder vores samfund sammen.

Det er blevet klart for mig, at det løfte, vi har givet hinanden i Danmark, er et løfte om at kunne leve menings-fulde liv: Vi vil i fællesskab bekæmpe og besejre de problemer, der tager kontrollen fra os.

Så vi hver især er frie til at leve de liv, der giver allermest mening for os. Corona-krisen har vist os, at intet problem er for stort – intet bjerg for stejlt – til, at vi sammen kan besejre det.

På den måde kan krisen givet os kimen til ny tro på tingene. For selvom corona et øjeblik tog kontrollen fra os – tog vi den sammen tilbage, med samfundssind, sammenhold og sund fornuft. Corona er en virus. Den træffer ikke valg. Den har ikke sig egen vilje. Den bestemmer intet selv. Det gør vi mennesker. Vi vælger. Vi beslutter. Vi bestemmer: Hvordan vi bedst kommer gennem krisen. Og hvilket samfund vi vil være på den anden side. Det afgør vi. Derfor har krisen givet os nyt håb, nyt mod og ny mening.

Vi har et valg at træffe

Og det har vi brug for.

For vi står nu med et afgørende valg: Skal vi falde tilbage – eller forny?

Genopbygge den gamle verden – eller skabe et grønnere, friere og stærkere Danmark?

Som radikale er vi ikke i tvivl. Siden 1905 har vi igen og igen udfordret stilstanden. Og drevet Danmark mod lysere tider. Det har vi ikke tænkt os at holde op med.

Tværtimod. Danmark har brug for, at vi alle sammen tager fat.

Så vores land kommer bedre UD af krisen – end vi gik IND i den.

Grøn

Derfor skal Danmark være grønnere.

Ved Folketingsvalget sidste år rejste unge og gamle sig og viste, at de forventer, Christiansborg ser klimavirkeligheden i øjnene. Og handler, før det er for sent.

Det startede egentlig godt efter valget.
Et meget bredt flertal i det nye Folketing fandt sammen om at tælle CO2-reduktioner i stedet for udlændingestramninger.

Danmark skal igen være et grønt foregangsland, var budskabet. Siden blev det så som så med den grønne forandring.
Klimadiskussionerne på Christiansborg tøffede rundt i business-as-usual-gear!

Det ambitiøse klimamål vi satte i fællesskab så ikke ud til at kunne blive fulgt op af tilsvarende ambitiøs klimahandling.

Jeg ved, at nogen synes, jeg har været utålmodig og ond i sulet undervejs. Og ”JA”, jeg har været hele følelsesregistret igennem. Men i dag er humøret bedre. For i går aftes fik vi endelig brudt den sorte stilstand. Christiansborg fandt sammen om at gøre en forskel. Partier på tværs af politiske skil og på tværs af den politiske midte.

Fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti bekræftede vi overfor hinanden og overfor Danmark, at vi er dedikerede til grøn forandring. Fra røde ungdomspartier til blå tænketanke, fra økonomer til klimaaktivister, fra fagbevægelse til erhvervslivets top har man længe ønsket Grøn Skat som hovedmotoren i den grønne omstilling. Så det bliver billigere at leve grønt. Og dyrere at leve sort. Vi har delt det ønske.

Og det gør mig både stolt og glad, at Christiansborg nu med én stemme siger: Vi vil indføre Grøn Skat i Danmark. Det er historisk! Og det stopper ikke her. Med klimaftalen fra i går bliver vores varme grønnere. Vores industri grønnere. Vores strøm grønnere. Og vi laver energi-øer fremfor udvisningsøer.

Kort sagt: Det bliver grønnere at være dansker!
Er vi så i mål? Langt fra. Jeg noterede mig lige efter sommerferien, at statsministeren sagde, at hun var socialdemokrat før hun var grøn.

Og viser det sig til efteråret, at den sortestilstand igen trænger sig på, er vi radikale klar til igenat minde Christiansborg om alle jer ude i virkeligheden, der længes efter grøn forandring. Det her er jeres sejr. Og vi fortsætter kampen for grøn forandring – sammen med jer.

Fri

Men Danmark skal ikke bare være grønnere. Danmark skal også være friere.
Meget er sket siden valget. Mint er hjemme igen. Børnefamilierne er på vej ud af Sjælsmark. Paradigmeskiftet er brudt. Og Danmark vil igen tage kvoteflygtninge.
Symbolpolitikken taber. Børnene vinder.

Og skridt for skridt sætter vi en ny retning i udlændingepolitikken baseret på sund fornuft. Også her er vi kun lige begyndt. For der er mange steder, hvor den sunde fornuft endnu ikke har sneget sig ind.
Jeg synes, det savner enhver mening, at danskere ikke må bo med deres udenlandske ægtefælle i Danmark. Når alle er enige om, at ”størst af alt er kærligheden”, hvorfor sætter regeringen så stadig skel mellem elskende?

I vores udsatte boligområder spænder arbejdsløshed og kriminalitet alt for ofte ben for, at mennesker kan leve meningsfulde liv. Corona-krisen har udstillet, hvor absurd situationen også kan håndteres fra Christiansborg: Når virus fører til arbejdsløshed, som fører til nedrivning af velfungerende, efterspurgte boliger, så taber det mening for de fleste.

Sådan behøvede det ikke være. Det giver heller ingen mening, at ligestilling og uddannelse i Danmark står bomstille. Vores såkaldte ligestillingsminister, mener ikke vi har et problem. Og regeringen kan kun lige svinge sig op til at stoppe besparelserne på uddannelse.

Venner, det kan vi gøre bedre.
Meget bedre.

Fordi uddannelse og ligestillinger nogle af de bedste veje, vi har, til at sætte mennesker fri til at leve det liv, der giver mening for dem.

Vi skal i gang!

Stærk

Grønnere. Friere. Og stærkere.
Danmark skal være stærkere. Og stå stærkere.
Det kræver, at vi står sammen. Ikke bare herhjemme.

Men med vores naboer i Europa. For når pandemier, klimaforandringer, flygtningestrømme og økonomiske kriser tager kontrollen fra os – vinder vi den kun tilbage i fællesskab. Alene er vi prisgivet. Sammen er vi stærke. Vi er Europa. Og derfor smerter det mig at se en regering, der alt for ofte vender Europa ryggen. Som ser passivt til, mens vores naboer mod syd kæmperen desperat kamp for at overvinde corona-krisen.

Det er helt gak!
Og vi kæmper videre for at lave det om.

Allerede med en ny retning Efter det første år med et nyt politisk flertal, tør jeg godt sige: Vi er i færd med at bringe Danmark i en ny retning.
Vi gør håb til handling…

… Og symbolpolitik til rigtige løsninger på virkelige problemer.

Det giver mening!