Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Nej til kage gav genlyd

Morten Østergaard afviste Kristian Thulesen Dahls tilbud om kage og blev oversvømmet af sympati på sociale medier.
Af Jens Gjesse Hansen
 
Kage-fejring af asylstramninger er blevet et hit hos visse politikere, men ikke hos Morten Østergaard. 
 
Han sagde klart fra, da Kristian Thulesen-Dahl fra Folketingets talerstol lovede kage, når stramning nummer 100 var blevet vedtaget. 

 

"Vi fejrer ikke andre menneskers ulykke. Men sådan er vi så forskellige," sagde Morten Østergaard i sin replik fra salen. Og dét fik Facebook til at gløde.
 
Klippet med "kage-duellen" nåede ud til over 700.000 personer på Morten Østergaards Facebook-side, hvor det høstede godt 8.000 reaktioner og et hav af kommentarer. Med massiv ros til den radikale leder for at sige fra.
 
Her er et udpluk af kommentarerne:
 
Peter Szöts: Morten, det er længe siden, jeg er blevet glad ved at læse en tale fra en dansk politiker. Tak, et sobert og meget anstændigt indlæg i en knap så køn debat.
 
Pernille Skov Vilhelmsen: "Vi fejrer ikke andre menneskers ulykke." Tak for at du holder det etiske niveau, Morten. Din kommentar var klasse.
 
Anja Lange: Tak for det , Morten Østergaard! Det er simpelthen for lavt et niveau, og også direkte usmageligt at fejre stramninger med kage. Nogen må sige det, og det gør du heldigvis -:)
 
Anne Westphal: Godt talt Morten! Hvis ikke det giver blot en smule dårlig samvittighed hos symbolpolitikerne, så... bliver jeg desværre egentligt ikke overrasket.
 
Frederikke Abildtrup: Jeg har så svært ved at se Radikale pege på Mette som statsministerkandidat, når socialdemokraterne lefler så meget for DFs politik. Det er evigt kapløb mod den bunden - langt fra den humanistiske og iø naturlige konsekvens af en mere globaliseret verden. Vi bliver nødt til at stå fast på vores åbne, internationale værdier - og den nuværende isolationistiske udlændingepolitik, der vil blive videreført af V/DF/S, er umådeligt langt fra, hvad vi står for. Vi må vedblive at sige fra! Kage eller ikke kage.
 
Iben Agergaard Olsen: Tak Morten! Et fantastisk klip. Det lyser ud af dine øjne, at du mener det, du siger. Din korte sætning rammer hjertet rent og gennemborer for et øjeblik den vamle morskab over det sjove, lille hyggeracistiske påfund.
Vi fejrer ikke menneskers ulykke. 
BUM!
 
Niels Raahauge Gylling: Nu er jeg ofte ikke særlig enig med dig, men på den her, taler vi fuldstændigt samme sprog. DF er totalt usmagelige...
 
Søren Møller Nielsen: Har aldrig stemt radikalt, og kommer sikkert aldrig til det. Men her er jeg helt på linje med Hr. Østergård.