Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Ny dansk forskning: Minkens mod kan være medfødt

Biolog Christina Lehmkuhl Noer har stået i spidsen for et nyt dansk studie publiceret i 2018. Forskergruppen har kastet deres kærlighed på minken; et aflangt, brunt pattedyr i mårfamilien med en lang hale og en lys plet under munden. Og resultaterne er overraskende.
Af Emil Sloth Andersen
 
Hvordan måler man mod hos en mink?
Vi har undersøgt, hvor modige mink er over for fremmede objekter (ikke-levende væsener, red.). Konkret har vi set på, hvor meget minken tøver med at gå hen imod et fremmed objekt. Vi har i vores forsøg brugt hundelegetøj og en racerbil, der sagde en lyd. Vi undersøgte om, minkens adfærd er ensartet. En mink, der er sky over for ét objekt, skal også gerne være sky over for et andet objekt, for man kan tale om personlighed hos dyr.
 
Og hvad fandt I ud af?
Mine kolleger Ann-Sophie Wiese og Esther Kjær Needham har kigget på, hvor mange hjerneceller neuroner de enkelte mink har i amygdala (del af hjernen, som håndterer forsvarsreaktioner og frygt, red.). Jo flere neuroner, minken har i amygdala, jo mere modig er minken over for objekterne. Og det er meget iøjnefaldende. Vi kunne tydeligt se, at nogle mink ikke turde komme ud af redekassen. Andre mink var hurtige til at tjekke nye fremmede objekter ud.
 
Hvad er udslagsgivende for, hvor mange neuroner, man har i amygdalaen?
Antallet af hjerneceller neuroner i hjernen menes at være konstant og dermed nedarvet. Men minken kan også have været udsat for noget, som gør at den reagerer mere frygtsomt. Mængden af mod kan også komme fra morens opdragelse. I det hele taget er det svært at afgøre, hvad der er arv og miljø. Det interessante er, at de mink, vi har undersøgt, alle er født og opvokse under kontrollerede forhold. Rammerne er altså stort set de samme. Og alligevel er nogle mink meget modige, og andre er sky.
 
Hvorfor har I fokus på amygdala?
Man har lavet forsøg, hvor man kan se, hvilke dele af hjernen, der er aktive i forskellige situationer. Det er amygdalaen, der formidler de følelsesmæssige processer og adfærdsresponser i potentiel skræmmende situationer. På den måde er det i høj grad amygdala, der menes at regulerer adfærd hos dyr i skræmmende situationer. Og derfor har vi specifikt undersøgt om antallet af neuroner i amygdalaen hænger sammen med hvor modige mink er og det tyder det på. Mink med flere neuroner i amygdala var mere modige end dem med færre neuroner
 
Nogle af minkene er modige. Og andre mink er mere sky. Men som jeg forstår jeres forskningsartikel, så er det faktisk en fordel?
Grunden til at der stadig er både frygtsomme og modige mink er, at der er fordele ved begge dele. Det hele afhænger af det miljø, som minkene er udsat for. Er der mange rovdyr, så er det smart at være forsigtig. Er det svært at finde føde, så er det en fordel at være modig, fordi man så kommer først til føden. Hvis det kun var en ulempe at være modig eksempelvis, ja så ville de modige mink højst sandsynligt ikke overleve. Så vil de ikke kunne føre deres gener videre, og de ville forsvinde. Det er sådan evolution fungerer.
 
De fritlevende europæiske mink er tæt på at uddø. Kan det skyldes, at minken har været for modig?
Jeg tror snarere, at det, der presser den europæiske mink, eksempelvis er konkurrence og sygdomme fra den amerikanske mink, som slipper ud fra minkfarme. Den amerikanske mink er større og stærkere og udkonkurrerer den europæiske mink. Desuden kan det være menneskeskabt mangel på levesteder og byttedyr samt klimaforandringer.
 
Kan man drage paralleller til mennesker fra jeres studie?
Mennesket er meget mere komplekst og det er vores hjerner også. Den måde, hvor man laver personlighedsstudier hos mennesker, er også meget anderledes. Man kan ikke bare se på, om mennesker viser den samme adfærd over for forskellige fremmede objekter. Mennesker er i stand til at tænke rationelt. Men det er bestemt oplagt, at man bruger vores studie som inspiration til at undersøge mere om hvordan psykiske processer reguleres i hjernen. Altså se nærmere på om andelen af nerveceller i dele af hjernen er med til at styre adfærd hos mennesker.