Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Nyt fra Europa-Parlamentet

Hver måned bringer vi nyt fra de to radikale medlemmer af Europa-Parlamentet: Morten Helveg Pedersen og Karen Melchior. Her fortæller de om deres arbejde og aktuelle udfordringer, som det europæiske samarbejde står over for, og som de arbejder på at løse. Denne måned handler det om retsstatens hårde vilkår i Polen og Ungarn og om, at vi skal sikre, at det parlamentariske arbejde bliver lettere at følge og forstå.
EU skal smække kassen i for retsstatens bødler
 
Af Morten Helveg Petersen 
 
I både Ungarn og Polen føres der i disse år krig mod retsstaten samtidig med, at der høstes store EU-midler. Nu har EU-parlamentet stemt for at smække kassen i.
 
Der var hårde forhandlinger i Europa-Parlamentet i forrige uge, da den store konservative gruppe, EPP, vaklede til det sidste i spørgsmålet: Skal EU øge presset på Polen og Ungarn, hvor retsstaten i stigende grad lever under trængte kår?
 
For mig er svaret klart: Ja! Hvis EU skal fungere, så skal det baseres på et værdifællesskab, der blandt andet sikrer pressefrihed, lige rettigheder, akademisk frihed og uafhængige domstole.
 
Der er andre kræfter, der mener, at EU skal blande sig udenom, men jeg kan personligt ikke læne mig tilbage og se til, mens ledere som Ungarns premierminister Viktor Orban piller borgernes rettigheder fra dem bid for bid samtidig med, at hans land får støttekroner af EU.
 
Højesteretsdommere bliver tvunget på pension før tid, og universiteter bliver lukket. Frie og uafhængige medier bliver censureret. Det sker i Ungarn, og det sker i Polen. Det sker midt inde i den europæiske union, og det er den direkte vej til unionens og Europas undergang, hvis vi kigger den anden vej. 
 
Senest har Polen før jul indført en ny lov, der begrænser polske dommeres ytringsfrihed - blandt andet ved at forbyde dommerne at indklage polske retsreformer til EU-domstolen. Polens dommere lægger ligeledes under for et politisk udpeget disciplinærråd, der kan straffe dommerne på løn og job. Magtens tredeling ligger i ruiner.
 
Derfor drog jeg et lettelsens suk i plenarsalen i sidste uge, da der tegnede sig et flertal for en resolution, der vil binde EU’s budgetter sammen med sanktioner mod lande, der overtræder retsstatsprincipperne.
 
Medlemslande, der ikke lever op til de vores vigtigste principper, skal rammes dér hvor det gør mest ondt på dem: på pengepungen. EU-kassen bliver smækket i, hvis retsstaten trædes under fode. 
 
Ministerrådet skal støtte lovforslaget, før det bliver en realitet, men foreløbig har parlamentet i hvert fald sendt et stærkt signal til Orban og Co: Det skal ikke kunne betale sig at afmontere retsstaten.
 
Hvordan bringer vi EU tættere på europæerne?
 
Af Karen Melchior 
 
Jeg er jubeleuropæer. Helt ind til benet. Jeg tror på det europæiske projekt. Jeg tror på, at EU-landene i fællesskab står stærkere, end de står hver for sig. Jeg tror på Europa. 
 
Men jeg ved også godt, at mange europæere har det svært med EU. For dem er unionen blevet synonym med papirnusseri og bureaukratvælde. For dem er distancen mellem dem og Bruxelles blevet længere med årene. 
 
Selvom de EU-skeptiske næppe bliver radikale kernevælgere lige foreløbigt, skal vi alligevel tage kritikken alvorligt. For EU har udfordringer. EU kan virke uigennemskueligt. Lovgivningsprocessen i EU er et enormt teknokratisk kunststykke. Det er nemt at tabe tråden undervejs - særligt når det kommer til begrebet komitologi. I grove træk dækker begrebet over, hvordan EU-kommissionen løbende nedsætter et utal af kommitéer af embedsmænd fra alle medlemslande til at overvåge implementeringen af EU-love. Men kontrollen med disse kommitéers arbejde er sparsom og deres kendelser af og til tvivlsomme. Desuden har jeg endnu til gode at møde nogen, der faktisk til fulde forstår og kan forklare, hvad komitologi præcis dækker over.   
 
EU er europæernes union. Hvis ikke vi kan selv forklare, hvordan komitologi fungerer, hvordan skal vi så forvente europæerne forstår det? Og hvis ikke europæerne forstår, hvad vi laver i EU, så gør vi ikke vores arbejde godt nok. 
 
Vi skal også sikre, at det parlamentariske arbejde er nemt og interessant at følge. Når man ser TV-transmissioner af parlamentets debatter, går det samme billede ofte igen: Typisk er det ikke en egentlig debat, men snarere en række af separate, korte taler, ligesom at salen ofte ser gabende tom ud. Derfor har jeg sammen med flere af mine kolleger i parlamentet taget initiativ til at ændre debatformen i Europa-Parlamentet. Med en række forslag til en anderledes debatform i parlamentet, håber vi på at kunne skabe en mere livlig debat, der både vil komme politikere og europæere til gode. Europa-Parlamentet skal være et epicenter for europæisk debat. 
 
EU er til for europæernes skyld. Derfor ønsker jeg mig et EU, hvor europæerne nemmere kan sætte sig ind i, hvordan EU arbejder. Det er både folkevalgte og vælgere bedst tjent med. På Europadagen d. 9. maj tager vi derfor hul på konferencen, Future of Europe. Ledet af Guy Verhofstadt fra vores liberale Renew-gruppe skal konferencen gå hele EU-systemet efter i sømmene i alt fra komitologi til kommissionens udvælgelse. Håbet er, at bringe EU tættere på europæeren, derfor består konferencen blandt andet af borgermøder, som vi kender det herhjemme fra Folkemødet i Allinge. Jeg håber, du vil være med.