Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

På hold med fremtiden

Lidt over to måneder er gået siden kommunalvalget. Selv om de lokale indvalgte er ved at være kommet på plads, er det først nu, at kampen for alvor starter for at give vores børn og unge de bedste muligheder for at gøre deres drømme til virkelighed.
Radikale Venstre fik i alt valgt 80 byrådsmedlemmer fordelt på 55 kommuner til valget. Det har affødt 38 pladser i udvalg relateret til børn, unge og uddannelse. Vi har spurgt to af de lokale indvalgte med udvalgsposter, hvordan det går og hvad der kæmpes for lokalt.
 
Ruben Kidde, medlem af Børneudvalget i Frederiksberg Kommune:
Det er første gang, at Ruben Kidde er i byrådet. Her kæmper han sammen med de andre indvalgte i Frederiksberg Kommune for at skabe lige muligheder for alle børn, der vokser op på Frederiksberg. Ruben fortæller, at selvom de er nået langt, er der stadig en masse at kæmpe for:
 
”I sidste valgperiode havde Radikale Venstre formandsposten på børneområdet, ved Karsten Lauritsen, og vi fik bl.a. tilkæmpet 10 mio. kr. til bedre normeringer samtidig med, at vi fik indført et decideret mønsterbryderudvalg, som arbejder systematisk med forebyggende indsatser både for små og store børn. Det flotte arbejde skal videreføres. Vi skal have endnu flere uddannede pædagoger i vuggestuerne og i børnehaverne. Desværre ser man mange steder, at børneområdet får et løft, når det er valgår, men derefter bliver glemt. Det skal vi undgå på Frederiksberg, hvor vi radikale ønsker et løft, år efter år.” 
 
Susanne Crawly Larsen, formand for Børn og Ungeudvalget i Odense Kommune:
Siden 2013 har Susanne Crawly været rådmand i Odense Kommune. Og med rollen som fuldtidspolitiker og formand for Børne og Ungeudvalget i Odense Kommune betyder det politiske arbejde og dét at videreføre, hvad der blev sagt i sidste periode, meget for hende. Hun fremhæver blandt andet arbejdet med Børnene i Robotbyen:
 
”I løbet af den kommende periode skal der arbejdes med den overskrift vi kalder Børnene i Robotbyen, samt kommunens netop vedtagne uddannelsespolitik. Begge dele tager udgangspunkt i, at en af verdens førende robotklynger ligger i Odense. Det skal vi udnytte i forhold til børnene, som vi skal gøre klar til fremtidens jobmarked, såvel som til menneskelivet. Men Børnene i Robotbyen er ikke det eneste vi har fokus på lige nu. Vi skal nemlig også have fremsat et forslag om minimumsnormeringer i vores børnehuse, forny den lokalaftale vi lavede med lærerne i sidste periode, tage et opgør med læringsmålstyret undervisning og fremsætte et forslag om ungebyråd. Sidst, men ikke mindst, har vi også indledt et samarbejde med Ældre/handicapforvaltning med henblik på at fremme mødet mellem generationerne under overskriften: Generationspagten”. 
 
Oversigt over radikale udvalgsformænd inden for området børn, unge og uddannelse: 
- Torben Elsig-Pedersen (Vejle Kommune)
- Thomas Bisgaard (Lejre Kommune 
- Torben Gudiksen (Holstebro Kommune)
- Gitte Kjær-Westermann (Lyngby-Taarbæk Kommune)
- Peter Vestergaard (Struer Kommune)
- Lars Hoppe Søe (Næstved Kommune)
- Eva Borchhorst Mejnertz (Aarhus Kommune)
- Susanne Ursula Crawly Larsen (Odense Kommune)
- Maria Katarina Nielsen (Frederikssund Kommune)
- Claus Wachmann (Gladsaxe)
 
Oversigt over radikale medlemmer i udvalg relateret til børn, unge og uddannelse: 
- Ruben Kidde (Frederiksberg Kommune) 
- Poul Henrik Poulsen (Assens Kommune)
- Lars Simonsen (Fredensborg Kommune)
- Holger Grumme Nielsen (Varde Kommune)
- Esat Sentürk (Høje-Taastrup Kommune)
- Jacob Peter Loessl (Egedal Kommune)
- Jesper Elkjær (Kolding Kommune)
- Kristine Kryger (Gentofte Kommune)
- Anne Marie Geisler Andersen (Esbjerg Kommune)
- Mogens Nyholm (Randers Kommune) 
- Rikke Mortensen (Egedal Kommune)
- Jøren Suhr (Hillerød Kommune)
- Bo Nygaard Larsen (Solrød Kommune)
- Steen Tnning (Svendborg Kommune) 
- Jeppe Trolle (Roskilde Kommune) 
- Bettina Bové (Fredensborg Kommune) 
- Thomas Nicolaisen (Odsherred Kommune) 
- Jarl Falk Sabroe (Holbæk Kommune) 
- Ingelise Andersen (Tårnby Kommune) 
- Gitte Winther Jeppesen (Lemvig Kommune)
- Pia Hvid (Sorø Kommune)
- Mads Søbye Helbo (Billund Kommune)
- Kirstine Flarup Tofthøj (Rudersdal Kommune)
- David Munis Zepernick (Frederiksberg Kommune)
- Said Mo El Idrissi (Brøndby Kommune)
- Tine Hessner (Furesø Kommune) 
- Anne Heeager (Skanderborg Kommune)
- Tommy Petersen (København Kommune)