Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Stadigt flere vælgere beslutter sig i valgkampen. Men hvordan overbeviser man en tvivler?

Flere og flere danskere er i tvivl om, hvem de skal stemme på. Vi har talt med tre tvivlere om, hvad der er vigtigt for dem, og hvordan de træffer deres beslutning. Og så har vi spurgt en valgforsker, hvad der kendetegner tvivlerne – og hvordan man overbeviser nogle af dem om, at de skal stemme på en.
Af Anne Stampe Arndt
 
Rundt om i landet gør radikale kandidater og kampagnefolk klar til at møde danskerne med flyers, flag og forslag fra Fremad. Klar til at kæmpe for et grønnere, friere og stærkere Danmark. Klar til at overbevise danskerne om, at vi kan få Danmark i en anden retning. 
 
Og der er i dén grad noget at kæmpe for. 
 
For selvom meningsmålinger kan give et praj om, hvordan vælgerne vil stemme lige nu, så overser de ofte den kæmpestore gruppe, som endnu ikke har besluttet sig for, hvor de skal sætte krydset: Tvivlerne.
 
Dem bliver der kamp om, når kampen for alvor går i gang. Ifølge valgforsker på Aarhus Universitet Rune Stubager er op mod en tredjedel af vælgerne i skrivende stund i tvivl om, hvor krydset skal sættes. Tallet falder, jo tættere vi kommer på valget, men op mod halvdelen beslutter sig først endeligt under valgkampen.
 
Vi har spurgt tre tvivlere, hvad der er vigtigt for dem, når de skal beslutte sig, og hvad de vil gøre for at finde ud af, hvem de skal stemme på. 
 
”Mit kryds afhænger af, hvem der er mindst ubehagelig over for sin modstander i valgkampen”
 
Tanni Iversen, 25 år, kandidatstuderende i sprogpsykologi, bor i København
 
Tanni Iversen er i tvivl. Ved sidste valg stemte hun på Alternativet, fordi de sagde noget nyt og alternativt. Det bliver ikke dem igen – men hun er endnu mere i tvivl ved dette valg, end hun har været før.
 
”Jeg synes, det er blevet sværere at se forskel på partierne – det er næsten hip som hap, hvem jeg stemmer på. Jeg mangler at se konkrete løsninger på de ting, som politikerne siger, de vil”, siger hun om årsagen til, at hun tvivler.
 
Hun tvivler dog ikke på, hvad der er vigtige emner for hende, når hun skal træffe beslutningen: Miljø- og klimapolitik. Der skal løsninger på bordet, og der skal gøres mere for at bevare fredede naturområder. Og så er der uddannelse, som hun mener, der spares for meget på.
 
Tanni Iversen ved, at hun kommer til at stemme til venstre for midten, men den endelige beslutning kommer hun til at træffe under valgkampen.
 
”Jeg gider ikke mudderkastning. Jeg beslutter mig under valgkampen, og jeg stemmer på dem, der kan argumentere ordentligt, og dem, der er mindst ubehagelige over for sine modstandere”, forklarer hun.
 
For at træffe sin beslutning kommer Tanni Iversen til at følge med i medierne og tage kandidattests på nettet. Og så skal hun se en masse tv-debatter.
 
”Jeg kommer nok til at beslutte mig endeligt på en af de sidste dage op til valget. Indtil da skal jeg følge intenst med i valgkampen. En enkelt tv-debat er ikke nok – man kan jo have gode og dårlige dage”. 
 
”Det vigtigste er, at vi behandler mennesker ordentligt”
 
Kristian Hougaard, 23 år, arbejder som ufaglært på et jernstøberi, bor i Gundersted i Nordjylland
 
Det er anden gang, Kristian Hougaard skal stemme til et folketingsvalg. I løbet af denne valgperiode kom han i tvivl om, hvor han skal sætte sit kryds næste gang – bl.a. på grund af uddannelsesbesparelser og på grund af måden, politikerne taler på.
 
”Mange partier glemmer, hvem de egentlig skal tænke på. Jeg føler, at nogle partier har gang i en spytkonkurrence. Men det er jo mennesker, vi snakker om – ikke bare tal i en række”, siger Kristian Hougaard.
 
Det vigtigste for ham er, at vi behandler mennesker ordentligt. Både i sundhedssystemet, som han selv har erfaring med som patient, og i uddannelsessystemet, hvor han mener, der spares for meget.
 
”Da jeg for nylig tog grundforløbet som maskinsnedker, var vi 22 elever i klassen, og det var elever fra forskellige snedkeruddannelser. Men der var kun én lærer. Det er sindssygt, at der skal spares så meget på uddannelse, når man tænker på, at det er fremtiden for Danmark”, siger han.
 
Hvis Kristian Hougaard stadig var i tvivl om, hvem der skal have hans stemme, ville han sætte sig ind i, hvad partierne mener om de emner, der er vigtige for ham. Men han er faktisk ikke længere i tvivl. Efter at have set en video om børnene på Sjælsmark, og efter et flertal har besluttet at bruge 759 mio. kr. på øen Lindholm, har han besluttet sig. Han synes, vi kan behandle mennesker bedre og bruge pengene bedre, så han vil for første gang stemme på Radikale Venstre.
 
”Man skal orientere sig før valgkampen”
 
Smike Käszner, 52 år, arbejder som billedkunstner, bor i København
 
Smike Käszner beskriver sig selv som noget så sjældent som et medlem af den kreative klasse, der gennem mange år har stemt på Dansk Folkeparti. Men partiet er blevet for paradoksalt, mener han, og især deres kultur- og mediepolitik er han uenig i. Så nu er Smike Käszner havnet i gruppen af tvivlere.
 
”Dansk Folkeparti satte indvandring på dagsordenen, da de andre partier ikke turde. Men de har en urealistisk tilgang til integration. Public service og store fællesskaber fx vigtige, hvis man er seriøs omkring integration”, siger han med henvisning til, at Dansk Folkeparti med medieforliget var med til at skære 20 pct. i DR.
 
Det vigtigste for ham er flygtninge- og indvandrerpolitik, og at der kommer konkrete løsninger, som kan skabe reel integration.
 
”Hvis ikke politikerne præsenterer løsningerne, så overlader de scenen til nogle andre”, som han siger.
 
Når Smike Käszner skal finde ud af, hvor krydset skal sættes denne gang, går han ind på partiernes hjemmesider og læser partiprogrammerne. Og så slukker han helt for radio og tv, når valgkampen går i gang, fordi han synes, debatten kan blive for hysterisk. Han opfordrer derfor folk til at orientere sig før valgkampen.
 
Der er fisk i dammen
Valgforsker Rune Stubager har to mulige forklaringer på, at flere og flere vælgere beslutter sig sent. Den ene forklaring er, at partierne på nogle punkter har nærmet sig hinanden, så det for vælgerne bliver sværere at se forskel på partierne. En anden forklaring kan være, at der i højere grad end tidligere er to grundlæggende dimensioner, som vælgere og partier placerer sig på, nemlig fordelingspolitik og værdipolitik. Det varierer, hvad vælgerne synes er vigtigst, og hvilket parti, de synes passer bedst til dem på netop det område.
 
Rune Stubager ser dog ikke grund til bekymring over, at flere og flere vælgerne tvivler og beslutter sig sent. Tværtimod. ”Det betyder jo, at folk går åbne ind i valgkampen, lytter til partiernes budskaber og deler sig efter anskuelser”, siger han.
 
Jeg spurgte selvfølgelig også Rune Stubager, hvad partierne kan gøre for at vinde nogle tvivlere, og der er et skud motivation at hente for alle, der skal ud og kæmpe på de gode argumenter i valgkampen lige om lidt:
 
”Det gode budskab til partierne er, at der er fisk i dammen, som er på udkig efter madding. Op mod halvdelen af vælgerne har ikke fast besluttet sig endnu; de er åbne over for forslag og forklaringer, så der er noget at kæmpe for”, lyder det.