Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Vincent Hendricks: Digital dannelse handler om at sikre demokratiet

Betingelserne for den offentlige samtale har ændret grundlæggende karakter. Det har den blandt andet på grund af den øgede mængde af information, der er er kommet med internettet og sociale medier - det mener Vincent Hendricks, der gæstede det radikale nytårsstævne.
Af Maja Rimer
 
”Mere information betyder ikke nødvendigvis, at vi er blevet mere oplyste. Det betyder ofte, at vi er blevet mere polariserede og mindre fælles oplyst,” siger professor i formel filisofi, Vincent Hendricks.  
 
Ifølge Hendricks forandrer, det han kalder for, informationstidsalderen vores forståelse af demokratiet. En forståelse der bygger på oplysningstidens grundtanke om, at mere information bidrager til mere kvalificerede valg. Men sådan er det ikke altid længere.
 
Han ser, at det snarere er sådan, at jo mere information vi får, des mindre opmærksomhed er der. Det er en stille revolution, som ændrer på den måde, vi kommunikerer på. Og den skal unge mennesker (og alle andre) lære at navigere kritisk i.
 
Sammen med Camilla Mehlsen har han skrevet og redigeret bogen ”Like,” der skal give unge mulighed for at forstå og agere i de udfordringer, som informationstidsalderen afføder - ikke mindst i de unges eget liv. Udfordringer som ansigtsløs kommunikation, billeddeling og fake news. 
 
Hendricks mener, at digital dannelse er nødvendig, hvis vi skal sikre, at værdier som tillid, myndighed og demokratisk medborgerskab skal overleve i den digitale tidsalder. Ifølge ham vidner brugen af den blå tommelfinger på Facebook om den enorme udvikling, vi står midt i:
 
”Husk på, at den mest udbredte gestus blandt mennesker i dag er et like. Det er ikke et goddag eller et farvel, og det er sket på bare 11 år, da vi fik like-knappen i 2009.”
 
Vi vælger vores egen oplysning
En af de store forandringer består i, at vi i informationstidsalderen har fået mere at vælge i mellem. Derfor søger vi også i højere grad mod hver vores informationskilde, og det medfører en række børnesygdomme, som Hendricks kalder det:
 
”Fragmenteringen og politiseringen har aldrig været større af den simple årsag, at folk sorterer meget kraftigt i den information, de søger i, og som de så ligger til grund for deres beslutninger,” siger han.   
 
Typisk vil vi med flere valg søge mod kilder, der kan bekræfte vores syn på verden. Derfor er det at række ud til folk, der mener noget andet end os selv vigtigere nu end nogensinde før, mener han. 
 
Derfor skal vi styrke tilliden ved at forsøge at forstå hinanden – for uden tillid, kan vi ikke bygge et demokratisk samfund eller danne relationer mellem mennesker. For det er, når samfundet er sammensat af mange forskellige mennesker og meninger, vi bliver kollektivt klogere:
 
”Vores kvalificerede beslutningsdygtighed falder jo mere, vi ligger i et ekkokammer. Og så er der en fare for, at vi når derhen, hvor vi bare ikke kan lide andre grupper. Og hvis vi først er der, bliver demokratiet enormt skrøbeligt,” siger han og tilføjer:
 
”Demokratiet beror på tillid, så når vi begynder at mistænke hinanden, får vi en polariseret offentlighed, hvor vi taler om dem over for os,” siger han. 
 
Så hvordan kan vi styrke den gode digitale samtale?
”For det første så lad meningerne ligge. Bare et øjeblik. Så kan du gøre dig klart, hvorfor det er, du mener noget. Det er noget af det centrale i dannelse – at forstå hvorfor, vi hver især mener, som vi gør. Dannelsen er ikke noget, du kan gøre alene,” siger han og tilføjer:
 
”Dannelse kræver en omgangsform, hvor folk kan smitte af på hinanden. Det er en del af det være et myndigt menneske, at man forstår, hvorfor man mener, som man gør – også når samtalen foregår digitalt – også når man er uenige.”
 
Og det skal vi lære de unge?
”Ja – men det gælder i høj grad også for alle andre.” 
 
Ikke alle får den samme opmærksomhed
Polariseringen og den hårde tone er ikke det eneste, der bekymrer Hendricks. Også algoritmerne på sociale medier udgør et demokratisk problem, for de gør, at nogen automatisk bliver mere hørt end andre. 
 
Og det sker, fordi opmærksomhed er blevet en ressource, som virksomheder som Facebook spekulerer i. Det udforer den demokratiske samtale, som vi kender den: 
 
”Der er en historie om, at fordi vi alle har fået en stemme i form af de sociale medier, så har hele den demokratiske samtale fået bedre vilkår WRONG. For det er sådan, at opmærksomhed på nettet ikke følger højde, drøjde og begavelse men dem med flest følgere sådan, at nogen bliver mere hørt end andre. ”
 
Forandringen sker fordi det offentlige rum, hvor meninger brydes, er blevet ført over på private hænder, forklarer han. På den måde har den offentlige samtale fået helt nye vilkår, og derfor er det også vigtigt at have digital dannelse på skoleskemaet.
 
”Havde man spurgt Kant, Rousseau og Montesquieu og resten af oplysningskompagniet om, hvorvidt det offentlige rum skulle ende på private hænder, så havde de sagt, I må være vanvittige oven i hovedet,” siger han og tilføjer:
 
”Der er en grund til, at det danske vejnet ejes af staten – hvorfor det? Jo fordi vi alle sammen skal have lige adgang til det.”